Der kom en lastbil...

Og der blev læsset flyttekasser af - 74 stk. i alt!

Så nu er der pludselig blevet meget mere hjemligt i vores hus, selvom vi stadig ikke rigtig er på plads :)

Rasmus´ kontor

Rasmus´ kontor

Plastikmøbler bliver aldrig pæne, men en dug hjælper på det.
Det  blå i baggrunden er vores  KOLDE pool.

Simon og Christian spiller Wii i TV-stuen, som også huser et af
vores få møbelkøb: Sofa´en!

Vores meget minimalistiske soveværelser, hvor der nu er dyner!

Udsigten fra vores soveværelse: Jeg bliver glad hver
 gang jeg  åbner  dørene :)

Indholdet af vores Billy-reoler... 

Vores nyindkøbte spisestuemøbler
(med drengenes trip-trap stole) 

Køkkenet med IKEA, hoptimist og Anne Black ;)

De sidste dage i Danmark.

Der har været roligt på bloggen den sidste tid og det skyldes ikke, at der ikke er noget at fortælle, men en kombination af en dårlig internetforbindelse (så er vi ligesom klar til Brasilianske forhold ;)) og meget at se til. Mine dage går sammen med drengene og jeg får sjældent lov til at bruge PC´en særligt længe ad gangen før mindst en af dem forlanger at få lov at spille Ramasjang eller Pixeline. Og af en eller anden grund forlanger min ingeniørmand, at vi skal lave lister og planlægge om aftenen. Det er selvfølgelig totalt overflødigt, hvis du spørger mig, men jeg ville så nok også komme halsende til lufthavnen 5 min efter check-in skulle være afsluttet og have glemt sådan cirka halvdelen af mine ting. Sådan supplerer vi hinanden så fint :)

Vi har fået sendt vores visumansøgning ind til ambassaden, så i slutningen af næste uge skulle vi gerne få vores pas retur med nogle fine stempler. Og vi er ved at få booket en billet med afgang onsdag d. 27. april, så nu nærmer det sig for alvor. Som jeg skrev for en uges tid siden, så har jeg siden arbejdstilladelsen landede, haft visse betænkeligheder over vores udstationering, men i virkeligheden er det ikke udstationeringen, men afskeden, jeg er bekymret over. På en eller anden måde ville jeg nok foretrække at vi bare kunne blive teleporteret til Sorocaba, så vi var der i morgen. Simon sagde faktisk næsten det samme i dag: Han ville gerne have en fjernbetjening, så han bare kunne spole over de næste 21 dage. Men han blev alligevel lidt i tvivl, da jeg spurgte om ikke han ville være ked af ikke at få besøgt Farfar og Hanne og alle de andre vi skal se de næste uger. Under alle omstændigheder er det dejligt, at drengene glæder sig til vi skal afsted.

Når jeg indimellem får lidt uro i maven, så ser jeg på billederne fra Rasmus´ og min tur til Sorocaba for 14 dage siden og så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi får en fantastisk tid i Brasilien. Og I skal da også have lov at se lidt med:

På vej hjem fra indkøb - i Carrefour. Det er jo rimelig trygt :)

Drengenes skole

Rasmus og Rasmus´ kollega, Kim. Og ja, vi sidder (næsten) udendørs :)

Morgen over Sorocaba. Ikke specielt charmerende, men meget autentisk. Billedet er taget fra vores hotelværelse.

TADA: Vores nye hus!

Sushi på Yoshi´s - det var helt vildt lækkert!

Kolde fødder!

Yep! Jeg har fået kolde fødder - og det skyldes ikke kun vores hjemkomst i Danmark (selvom det nu også gav anledning til ret akutte kulderystelser at tage turen fra lufthavnsterminalen i Kastrup ud til flyet til Aalborg).

Jeg synes virkelig, at det var en rigtig god tur til Brasilien og det virker som et dejligt land. Vi er også kommet hjem med både pasningstilbud til drengene og en reservation på det hus, som skal være vores bolig de næste to år - og det er alt sammen skønt! Men torsdag aften fik Rasmus en mail fra HR i Siemens Brasilien, som lød nogenlunde således:

"Dear Mr. Ladevig,

We are pleased to inform you, that your temporary work permit has been granted. (...)"

Det er den mail vi har ventet på siden papirerne blev sendt til Brasilien i slutningen af januar, og mens Rasmus jublede, fik jeg pludselig rigtig ondt i maven - og det har jeg faktisk haft lige siden... Jeg er ikke i tvivl om, at vi har truffet den rigtige beslutning i forhold til at skulle afsted, men nu er det pludselig meget, meget virkeligt. Indtil nu har jeg nok i virkeligheden mest haft det som om, at det bare var noget vi legede. Det er det ikke: Inden længe (dvs et sted mellem medio april og primo maj) tager vi vores børn med på en flyrejse til et eksotisk og fremmed sted - uden returbillet! Det er faktisk temmelig skræmmende... Gad vidst om der nogensinde er nogen, der tager afsted helt uden uro i maven?

"Hold da op, den er flot den ovn!"

Jep, those were the exact words! Vores hus blev synet i går og vi fik virkelig meget ros for, hvor fint og rent det hele var (tak for brun sæbe, knofedt og mor, som tog med til Hørning i søndags). Så nu er der lukket og slukket på Østergårds Allé. I dag har så været den første rigtige dag med drengene hjemme og vi har indtil videre hygget os. I formiddags var vi inde i byen, fordi min store dreng i går tabte sin tredje fortand (den første i overmunden), så nu er der hul i smilet og han ser pludselig helt anderledes ud. Tandfeen havde været på besøg i nat og lagt penge og Simon vidste med det samme, hvad de skulle gå til: En LEGO Ninjago Kraniemotorcykel! Den har han så egenhændigt samlet her til eftermiddag. Lad mig sige så meget: Det er ikke en evne han har arvet fra undertegnede ;)

En hilsen fra livet midt i mellem

Nogen gange siger et billede mere end tusind ord: 

Billedet er fra i torsdags, hvor fire flinke mænd fra ADAM kom og pakkede alle vores ting - undskyld, bohave - sammen. Det foregik meget hurtigt og professionelt. Det samme kan man ikke ligefrem sige om mit og Rasmus' forsøg på en slutrengøring. Med fare for at afsløre alt for meget om vores mangelfulde daglige rengøring, så har jeg indtil videre brugt 8 timer og en hel bøtte brun saebe på at gøre vores ovn ren, men nu ser den også (næsten) ubrugt ud. Så i morgen kører jeg igen til Hørning...

Det har været nogle virkelig hektiske dage og jeg er faktisk rigtig glad for, at vi ikke er taget direkte fra huset (og ovnen!) til Brasilien, men lige har en mellemlanding i Aalborg. Siden i tirsdags, har vi nået at blive færdige med vores oprydning, så vi kunne fortælle flyttefolkene, hvad der skulle på magasin og hvad der skal til Brasilien. De var - by the way - meget imponerede over, hvor velorganiseret det var. That's a first! Vi har haft den første runde med kulturtræning med Inge fra C3 Consulting og Dorthe fra Brazbiz og det var hyggeligt og informativt, men også lidt stressende midt i flytningen. De kommer igen i næste uge, hvor der forhåbentlig er kommet lidt ro på igen. Vi har fået vores kat, Max, familiesammenført hos mine forældre, som har lovet, at de vil passe ham, mens vi er væk og så har drengene haft deres sidste børnehavedag. Måske er det derfor, at jeg her kl. 21 en lørdag aften føler mig fuldstændig kvæstet!

Alt det praktiske

I dag har jeg haft besøg af Tommy fra Team Allied og jeg kan nu meddele venner og familie, at I helt trygt kan tilbyde hjælp med flytningen: Vi får nemlig ikke brug for den! Tommy og Bente har helt tjek på det og sørger for, at der kommer flyttefolk og pakker og demonterer vores ting. Det meste skal opmagasineres, men vi har 14 m3, som kan komme med til Brasilien og i dag er Tommy og jeg blevet enige om, hvad der skal med. Det er blandt andet alle drengenes møbler og legetøj og vores billeder, bøger og cd´er. IKEA-møblementet lader vi blive :)

For sjov læste jeg lidt på Team Allied´s hjemmeside og her er der virkelig nogen, der formår at sælge det at flytte som en videnskab. I får lige et citat: The most important part of a successful international removal is the quality of packing provided in the origin country.  All TEAM Allied crews undergo extensive training on a regular basis as new methods, materials and techniques are introduced.   Our client feedback process contributes to the development of new materials designed specifically for international removals. Hvordan har man nogensinde kunne klare sig med gamle aviser og flyttekasser fra SILVAN?

Med i materialet fra Tommy var også en liste, a la Post Danmarks flyttemappe, over alt det man skal gøre og hvornår i processen det skal gøres. De første opgaver lå 4 uger før flytningen og det er faktisk nu, så jeg må hellere se at komme i gang! Lige nu hviler jeg dog lidt på laurbærrene efter at have haft drengene til både tandlæge og læge og er helt vildt stolt over, at Christian tog sin MFR-vaccine uden det mindste brok! Rasmus og jeg har også langt om længe fået lagt os fast på datoerne for vores Orientation Trip og vi skal afsted i uge 12. Jeg glæder mig meget!