Børn lærer bare SÅ hurtigt...

Blandt de fleste (voksne) mennesker trives en forestilling om, at børn lærer meget hurtigt - herunder også sprog. Og jeg vil ikke betvivle, at børns læring  sikkert på nogle områder går hurtigere end vi voksnes, men jeg vil gerne tillade mig at være lidt kritisk i forhold til pointen om børn og (fremmed-)sprog. Kritikken er baseret på mit meget righoldige statistiske materiale bestående af to styks forsøgspersoner :)

Vi har nu boet i Brasilien i 10 måneder og hvor jeg inden vi kom herud var ret sikker på, at drengene hurtigt skulle få lært at begå sig på portugisisk, må jeg erkende, at det altså ikke går særligt hurtigt. I denne sammenhæng er det selvfølgelig ikke til at sige, hvorvidt drengenes manglende sproglige udfoldelser, skyldes trods, angst for at fejle, dovenskab, fravær af (oplevet) behov eller måske bare et lavere indlæringspotentiale for sprog end resten af Verdens børn. Udover signalord som "Vil/Vil ikke", "Tak", "Nej/Ja", "Se", "Vent", "Kom", siger de bare ikke ret meget. Måske fordi de synes det er nok, måske fordi de er bange for at dumme sig eller måske fordi de vitterligt ikke kan udtrykke sig mere nuanceret.

Jeg taler stadig et famlende, unuanceret og fejlfyldt portugisisk og jeg bliver indimellem helt træt ved tanken om, situationer, hvor jeg skal tale portugisisk. Nogle dage lusker jeg rundt i huset og forsøger at undgå at opholde mig særligt længe i samme rum som Ivonete, fordi jeg simpelthen ikke orker at skulle snakke med hende. Men jeg taler dog et portugisisk, hvor jeg i vid udstrækning kan klare hverdagens indkøb, lægebesøg, skolesamtaler osv. på portugisisk og sådan ca. få 80-90 % udbytte (tror jeg!).

Da vi var hjemme bladrede jeg i en bog fra min fars boghylde omkring tosprogede børn, og blev ærligt talt overrasket over, at der ikke lader til at være nogen særlig videnskabelig evidens for den meget udbredte opfattelse, af at børn lærer sprog hurtigere end voksne. Fx. har studier vist, at fransktalende canadiere, som  introduceres for engelsk i slutningen af grundskolen i modsætning til dem, der introduceres tidligt for sproget (i indskolingen) er både hurtigere og mere effektive i deres sprogtilegnelse. Hvilket jo giver god mening i lyset af, at teenagerne gennem deres skolegang allerede har øget deres evne til at systematisere deres viden og drage på paralleller fra deres modersmål, fordi de kan forholde sig mere abstrakt til sproget. Og ikke, som vores børn, der "oversætter" direkte fra dansk til portugisisk, og mener, at en vandmand på portugisisk, må hedde "Agua(=Vand)homen(=mand)".

Faktisk viser undersøgelser, at det tager længere tid og kræver (mindst) lige så stor indsats for børn at mestre et andet sprog, og at denne mestring hyppigt sker på bekostning af modersmålet. Fordi forudsætningen for at mestre det andet sprog i vid udstrækning er at deltage i sociale grupper, hvor det andet sprog er dominerende, hvilket naturligt må ske på bekostning af deltagelse i sociale grupper, med modersmålet som dominerende.

Når opfattelsen af, at børn lærer sprog "lynhurtigt" trives så godt skyldes det sandsynligvis, at forventningerne til børns sprog, naturligt, er anderledes end til voksnes. Vi forventer ikke, at børn kan udtrykke sig nuanceret, situationstilpasset, grammatisk korrekt og med stor spændvidde i ordforrådet. Den forventning har man imidlertid til et voksent menneske og derfor forekommer et voksent menneskes fumlende sprog mere påfældende. Når Simon og Christian ikke taler i meget mere end enstavelsesord, er det ikke nær så påfaldende, som hvis jeg gjorde (eller gør!) det.

Egentlig synes jeg, at man kan se denne forventning afspejlet i skolens vurdering af henholdsvis Simon og Christian. Hvor Simon nu har fået tilknyttet en personlig hjælpelærer, er det den generelle opfattelse, at det går fint med Christian. Hvilket for mig at se alene skyldes, at der endnu ikke er nogle særlige krav til, hvad Christian skal kunne. Hvorimod det portugisiske skolesystem opererer med faste læreplaner for de enkelte klassetrin i grundskolen og dermed er kravene til Simon langt højere og derfor er hans mangelfulde portugisisk mere problematisk. For jeg ved, at Simon kan mere portugisisk end sin lillebror. Lillebroderen profiterer bare af lavere forventninger, hvor Simon lider under misforståelsen om børns tilegnelse af sprog som noget der bare sker af sig selv - og på ganske kort tid endda!

And what did you learn in school today?

I dag skal jeg til prøve - niveau 1 i Berlitz portugisisk. Det vil sige, at jeg i følge Berlitz´ egne inddelinger skal have "(k)nowledge of the language is sufficient to communicate in a very limited way, with the simplest oral and listening tasks and situations". Og simpelt skal jeg lige love for, at mit portugisisk stadig er. Jeg ved godt, at det tager tid at lære et sprog, men efter 60 timer og 3030 R$, så kan man altså godt blive lidt utålmodig, når de fleste samtaler udenfor klasseværelset, mest består i, at jeg siger "Como?" tilstrækkelig mange gange til at det blive pinligt, hvorefter jeg sig "Sim" eller "Não" afhængig af, hvad jeg fornemmer er det rigtige at svare.

Egentlig synes jeg ikke, at portugisisk er mere kompliceret end så mange andre sprog, men der er en del tricky parts, fx at der på portugisisk er to verber, som begge udtrykker "at være", henholdsvis permanent eller midlertidigt. Eller som da jeg forleden i en bladkiosk på mit mest omhyggelige portugisisk spurgte "Você tem jornais?", som skulle være et ret indlysende spørgsmål stedet taget i betragtning og alligevel blev mødt af et forundret blik fra ekspedienten, hvorefter jeg endnu engang omhyggeligt stillede samme spørgsmål. Derefter tænkte han lidt og udbrød, så "Ah, jornais! Sim!". Det var jo det jeg sagde! Da jeg fortalte vores sproglærer om episoden grinte han og sagde, at manden i kiosken, nok var blevet forvirret over min brug af flertal, da brasilianere generelt ikke bruger flertal, når de stiller den type spørgsmål. Det kunne vi så måske have snakket om, da Mette og jeg legede butik forleden...