Kernesund familie

eller... øhh... ikke rigtig. Faktisk overhovedet ikke, men herude føler jeg mig nærmest som selveste Ninka på soyamælk og chiafrø!

Drengene spiser ikke frokost på skolen, fordi de får fri mellem 12 og 13 og derfor forventes at spise frokost hjemme. Til gengæld spiser de formiddagsmad ved 10tiden. Maden skal de enten selv medbringe eller også kan den tilkøbes som en ekstra ydelse via skolen. Og fordi jeg nu har fulgtes med drengene de sidste par dage, så har jeg fået et ret godt indblik i, hvad de andre børn får med. Og nu bør jeg måske komme med en lille advarsel: Kernesunde læsere og andre hard core sundhedsapostle bør nu slå korsets tegn for sig og undlade at læse mere af dette indlæg for det følgende er virkelig ikke for sarte sjæle:

Jeg nævner i flæng:

- Den treårige pige, som har en juice, en pose ostepops og to kinder maxi (kendt herhjemme som hyggelader) med til formiddagssnacken.


- Eller den ditto dreng, der har en skål frugtgelé og den brasilianske ækvivalent til bamsebollen med.


- Eller hvad med en færdigindkøbt muffin og en juicebrik


- Eller sukkercereals (a la ChokoPops) i en skål - uden mælk til en 6 årig pige


- Eller en rulle(!) Oreos og en CocaCola

Nu tror I måske, at jeg overdriver for at fremme forståelsen. Det er desværre ikke tilfældet. I de tre dage vi har været der, har jeg ikke set et eneste stykke frisk frugt, hvilket er ret rystende det lokale udvalg taget i betragtning. Og i skolens kiosk kan børnene vælge mellem enorme mængder sødt hvidt brød, sodavand, is(!) og diverse andre lækkerier. Og selvom dette måske er et drømmescenarie for mange børn, så virker det altså  
meget besynderligt for mig, at forældrene, som jo tilhøre den absolut velstillede og veluddannede (må man formode!?!) del af det brasilianske samfund, kan synes, at det er okay.

Jeg synes i hvert fald ikke, at det er okay, og har også meddelt Simon og Christian, at de ikke skal gøre sig nogen forhåbninger i retningen af hyggelader og sodavand foreløbig. Jeg kan i forvejen godt se, at deres snack, som består af en mager drikkeyoghurt med tilsatte kostfibre (i Brasilien må man nemlig gerne berige fødevarer), en light müslibar og noget frugt ikke helt opfylder den danske sundhedsstyrelses anbefalinger for børnekost, men ligenu er det er spørgsmål om, at vælge det mindst ringe :)

I dag var Miriam med i klassen, da Simon og Christian fik deres snack og hun kommenterede, at det var en rigtig sund snack de fik, hvilket gav mig anledning til at lufte min forundring (på den der jeg-er-overhovedet-ikke-fordømmende-men-jeg-undrer-mig-bare-... måde) over de andre børns snacks. Og hun sagde med det samme, at det var et stort problem på skolen, at børnene fik så meget junk food med hjemme fra. Hun fortalte også, at de havde prøvet kun at servere sunde (og bemærk her at brasiliansk "sund" ikke helt er det samme, som dansk "sund") snacks i kiosken, men det havde fået forældrene til at protestere! Akkurat som når Jamie Oliver, forsøger at lave sund mad til engelske skolebørn. Det er mig altså ret ubegribeligt...!

O menino esta commendo arroz

Jeg er ved at lære brasiliansk portugisisk. Jeg bruger et program, der hedder RosettaStone og det fungerer virkelig godt, bortset fra, at jeg indimellem kan blive meget frustreret over de moduler, hvor der indgår talegenkendelse. Og det er ikke kun fordi udtalen er svær :) Jeg vil vove at påstå, at jeg allerede kan mere portugisisk efter mine timer foran skærmen end jeg kunne efter to års fransk undervisning i gymnasiet - men det siger måske i virkeligheden mest om mit ungdommelige sløvsind i gymnasieårene...

Her i dag fandt jeg over nettet en brasiliansk radiostation og tænkte, at jeg kunne lytte lidt på den, mens jeg ryddede op (er stadig i gang med børnetøjet - det er en neverending story!). Og det eneste, det lykkedes mig at fange var "Tudo bem" (som svarer til det franske "Ca va") og "Calca" (som betyder bukser). Pyha, hvor er der langt til at jeg kan forstå og udtrykke mig alderssvarende! Heldigvis er der stadig lidt tid til vi skal afsted. Nu jeg tænker over det kunne jeg jo heller ikke sige meget mere end "Oui" og "Non", da jeg flyttede til Paris efter gymnasiet og jeg fik da lært et nogenlunde OK fransk i de 9 måneder jeg var der. Men jeg er så måske også blevet en anelse mere forkalket upstairs end jeg var dengang - til gengæld er jeg betydeligt mere ædru!

PS: Overskriften betyder "Drengen spiser ris". Virkelig nyttigt at kunne!