tirsdag den 28. juni 2011

De rige har mange glæder!

I torsdags var det Corpus Christi og det fejres med en national helligdag i Brasilien. Helt på linje med den danske Kristi Himmelfartsdag, som jo også altid falder på en torsdag, holdes den efterfølgende fredag som regel fri i skolerne herovre. Så vi har været på vores første ferie! Det var ikke særlig eksotisk - faktisk var det ikke andet end en halv kilometers kørsel fra Sorocaba i en lille flække, men det var skønt! Vi var afsted sammen med den anden danske familie, Kim og Mette, samt deres tvillingepiger Kaya og Sofie på 10 måneder.

Vi var heldige med vejret og havde alle dagene en 25-27 grader om dagen og ca. 17-18 grader om natten, så det føltes meget varmt, i forhold til den kulde der i løbet af dagen i går igen ramte Sorocaba.Hotellet var en kombination af en form for bondegård og ferieressort (ikke på den eksklusive måde!) og der var et dejligt sted at have børn med: Vi badede (der var en indendørs, opvarmet pool), kiggede på alle dyrene på gården, inkl. flagermuse(!), spillede UNO, læste historier og mændene fik spillet tennis. I det hele taget var det bare rigtig rart at slappe helt af uden internetforbindelse eller mobildækning. Jeg har samlet lidt stemningsbilleder nedenfor:


Morgen over Aracoiaba


En dukkert i den meget kolde pool!

Simon med en meget grim og meget sød hund :)
Kim med Sofie, Kaya i klapvognen og Mette



Eftermiddagshygge inden aftensmaden:
Bestående af kød, ris, bønner og salat.

Der er mange spændende dyr at se på...

Selvom det ikke var særligt eksotisk, så var det alligevel endnu en påmindelse om, hvor kontrastfyldt Brasilien er. Byen hotellet ligger i er en lille by, som for de fleste danskere ville virke som slum, men jeg tror ikke, at de mennesker, der bor der er specielt fattige efter en brasiliansk standard. Jeg vil tro, at vi taler om den lavere middelklasse. I byens lille supermarked fik vi dog en del af løsningen på mysteriet om de lave lønninger og høje leveomkostninger: Det lader til at de priser vi betaler i vores supermarkeder er voldsomt meget højere end de priser der handles ind til i små, lokale supermarkeder. Fx købte jeg 6 bananer for 1,30 R$, hvilket er knap 5 DKK. I vores normale supermarked betaler jeg danske priser!

Jeg tog lidt billeder fra bilen, da vi kørte hjem i går og jeg synes de fremstiller kontrasterne mellem rig og fattig(ere) ganske fint. Det er altså meget mærkeligt at befinde sig et sted, hvor de rige boltrer sig i fornøjelser på den ene side af porte og pigtråd, mens den øvrige del af befolkningen nøjes med meget mindre...


  

fredag den 17. juni 2011

Verdens sødeste lille missekat

I dag optrådte Christians årgang for forældrene for at vise, hvad de har lært i løbet af første semester, nu hvor vinterferien står for døren. De sang to sange: En om deres krop og en om en lille kat. Og de var alle i ført katteører og knurhår - og Christian var med! Se bare klippet her:


Han skal lige i gang, men efter første runde, så er han med på, hvad der foregår (ligesom resten af klassen). Alle lærerne var meget begejstrede over hans sangevner på portugisisk. Det er simpelthen så dejligt, at drengene trives!

onsdag den 15. juni 2011

Man skal aldrig sige aldrig

Jeg havde fuldstændig opgivet tanken om at modtage det ene af to breve min far sendte til drengene. Brevet til Christian kom for flere uger siden, men se så her, hvad der lå uden for vores dør her til morgen:


Brevet er datostemplet i Danmark d. 15. maj, altså for præcis en måned siden. Det ved jeg ikke om man ligefrem kan kalde "Prioritaire" :)

Til almindelig orientering, så er vores postadresse:

Familien Hovelsoe Ladevig
Rua Alexandre Fransisco Dell´ava, 20
Cond. Tivoli Park
Sorocaba - Sao Paulo
CEP 18048-210
Brasilien

Vi har også en fastnettelefon, som man kan fange os på. Nummeret til den er (00 55) 15 3346 2833. Jeg er ikke sikker på om man skal have 0´et med foran 15. Alternativt er der Skype, hvor vi hedder familien-hovelsoe-ladevig.




tirsdag den 14. juni 2011

Der kom en lastbil...


Og der blev læsset flyttekasser af - 74 stk. i alt!



Så nu er der pludselig blevet meget mere hjemligt i vores hus, selvom vi stadig ikke rigtig er på plads :)

Rasmus´ kontor

Rasmus´ kontor
Plastikmøbler bliver aldrig pæne, men en dug hjælper på det.
Det  blå i baggrunden er vores  KOLDE pool.
Simon og Christian spiller Wii i TV-stuen, som også huser et af
vores få møbelkøb: Sofa´en!
Vores meget minimalistiske soveværelser, hvor der nu er dyner!
Udsigten fra vores soveværelse: Jeg bliver glad hver
 gang jeg  åbner  dørene :)
Indholdet af vores Billy-reoler... 
Vores nyindkøbte spisestuemøbler
(med drengenes trip-trap stole) 




Køkkenet med IKEA, hoptimist og Anne Black ;)




søndag den 12. juni 2011

Festa Junina

Igår var vi til fest på skolen. Festen kaldes Festa Junina og starter 12 dage før Skt. Antonius og ender på Skt. Peters dag (d. 29. juni) og falder således sammen med de europæiske midsommerfester. Herovre markerer Festa Junina slutningen på regntiden og starten på vinteren. Festen stammer oprindeligt fra landområderne i det nordøstlige Brasilien og derfor var de fleste af børnene udklædt som bondedrenge og malkepiger. Bortset fra pigerne fra Simons årgang.

En del af festlighederne omkring Festa Junina handler nemlig om at fejre ægteskabet og derfor indeholder en af de danse, der skal danses et "vielsesritual". Simons årgang skulle optræde med netop den dans, og derfor var de fleste af pigerne fra 1. klasse udklædte i brudekostumer. Jeg havde overværet de indledende koreografiske øvelser da jeg kørte drengene ind og det var simpelthen så sjov en oplevelse at se hvordan de små 6 årige piger med intakte prinsessedrømme, var helt klar på det der danseri, mens drengene absolut helst ville være fri. Drengene morede sig dog utroligt meget på deres kæmpestore brød af en mandlige judolærers bekostning, da han var indforskrevet til at demonstrere dansetrinene med det lille bitte nips af en balletlærer.

Børnene tilspørges af gymnastiklæreren ,
som i dagens anledning er trukket i præstekostume...
Og pigerne besvimer af sorg,
da drengene nægter at ville giftes

Men efter nogle opbyggelige ord fra præsten bliver de gift,
der krammes og ringe udveksles(!) Og dansen kan begynde...


Undervejs kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvilket ramaskrig, der ville bryde ud i en dansk skole, hvis man fik 6 årige til at optræde med et vielsesritual. Og helt ærligt, så synes jeg faktisk, at det er ret befriende, at man lader børnene danse en traditionel dans med alt hvad det indebærer af kønsstereotyper uden at der går politisk korrekthed i det. Jeg ville i hvert fald have elsket det, da jeg var 6 år :) Men 1. klasse var ikke de eneste der skulle optræde, så her er et lille uddrag af snapshots af alle de søde børn:





Jeg synes det er ret tydeligt, at dans betyder meget for brasilianerne, når selv vuggestuebørnene skal danse med :) Det er en rigtig fin tradition, at de lærer at danse i skolen, for egentlig hører det vel med til at være et dannet menneske, at man kan danse (siger jeg, der overhovedet ikke kan danse ;)) Og til en god fest hører også mad og drikke og det er brasilianere og danskere vist ret enige om. Typiske retter til Festa Junina er bl.a. Vinho Quente (varm krydret vin à la Glögg), Supper (bl.a. Caldo Verde en suppe lavet af kål), karamelliserede æbler, som her hedder Maca do Amor og chokoladeovertrukne jordbær. Derudover blev der fra boderne serveret grillspyd, sandwiches, majskolbere og andet godt.

Christian får pølse på pind

Simon og Christian med chokoladeovertrukne jordbær
- og Simons bedsteven Guillherme :)
Nu er der sikkert nogle der sidder og tænker, om Simon og Christian optrådte. Det gjorde de ikke! Eftersom træningen startede den dag de startede, syntes jeg og deres lærere, at det ville være for meget for dem. Men næste år er der ingen undskyldninger... ;)