Fra vandfaldet fulgte vi skiltningen mod en dæmning og kom i den forbindelse forbi en kirkegård. Og der var fest! I dag er det Dia de Finados, en slags allehelgensdag, hvor de afdøde mindes. Det foregår tilsyneladende ved, at man tager på kirkegården med blomster og bagefter kan man så lige få sig en pastel og en øl.
Man kan jo sige meget godt, om den måde at håndtere døden på. Alligevel virker det ret grænseoverskridende at opleve en begravelse midt i hele virvaret - i hvert fald, når man er dansk og en lille smule bange for døden. Da jeg sagde, at jeg nok ikke lige ville have valgt dagen i dag til en begravelse, så sagde Rasmus - meget rigtigt- at det jo giver god mening, når man kender brasilianerne. Her er ingen begivenheder for svære til at man ikke kan overskue at involvere andre end de nærmeste pårørende.
Derefter kørte vi ad snoede landeveje indtil vi nåede hertil:
Det er ret fantastisk natur, hvis du spørger mig. Og sådan kan man lære en hel masse om både geografien og menneskene ved at køre en tur uden GPS :)
