Life is good!

Udenfor lyser månen op i et frosthvidt landskab, indenfor luner både Sinne Eegs smukke stemme og et godt glas vin. Har ryddet op, puttet børn og pakket gaver ind og venter nu kun på, at Rasmus kommer hjem fra München, hvor han har været hele ugen.

Igår var drengene og jeg på besøg hos mine morforældre (hedder det mon sådan...?). Det var så dejligt at se dem og på trods af, at min mormor er 89 og min morfar 88, så trykker alderen ikke. Min mormor havde været til en undersøgelse i onsdags, hvor personalet angiveligt havde forlangt at se hendes sygesikringsbevis, fordi de simpelthen ikke kunne begribe, at hun skulle være en 89-årig dame, der kom til kontrol efter en blodprop i hjertet i sommer. Okay, min mormor har aldrig været noget sandhedsvidne, men mon ikke der er et gran af sandhed i historien... De bekræfter mig i hvert fald i, at livet er hvad man gør det til, så derfor vil jeg også nyde denne ekstra times tid alene i stedet for at ærgre mig over, at Rasmus er senere hjemme. Ligesom jeg vil love mig selv, at nytårsfortsættet i år skal være, at se mulighederne i stedet for problemerne og stole på, at Rasmus og jeg nok skal få vores liv på den anden side af jorden til at fungere.

God weekend og tak fordi I læser med!

Udstationeringer er hårdt arbejde

... tilsyneladende allerede inden de er begyndt! Drengene har været i Aalborg siden tirsdag aften, fordi vi havde svært ved at få logistikken til at gå op i denne her uge. Så er det jo godt, at man har både Mormor, Morfar, Moster Sally, Farmor og Bent, som gerne vil have drengene på lidt før-juleferie. Der har nu ikke været meget tid til at nyde fridagene - især ikke for Rasmus. Han arbejder meget for tiden og selvom det egentlig er meningen, at HR ved Siemens skal håndtere mange af opgaverne, så falder der altså hele tiden opgaver af til Rasmus eller os. Jeg prøver at gribe dem jeg kan. Fx var jeg i går på kordegnekontoret for at hente dåbsatteser på os alle fire og min og Rasmus´ vielsesattest - på engelsk! Nogle gange bliver man altså imponeret over, hvor smidigt nogle ting fungerer i Danmark...

I det hele taget er der mange ting, der skal tages stilling til. I dag har vi fået tilsendt et langt skema fra vores relocation agent, om hvordan vi gerne vil bo... Men hvordan svarer man lige på om huset skal være gammeldags eller moderne, med fuldt eller kun delvist udstyret køkken (hvad det så end vil sige?), rækkehus eller parcelhus og om det skal ligge tæt på skolen (hvilken skole?) eller arbejdet. Hvad stiller man op med sådan nogle spørgsmål, når man end ikke aner, hvad man har til rådighed om måneden netto? Tja... Godt spørgsmål!

I aften var der endelig tid til, at Rasmus og jeg kunne få talt lidt sammen, så jeg købte sushi med hjem fra arbejde og vi snakkede og spiste sushi en times tid. Nu sover han på sofaen :) Og jeg har fjernbetjeningen for mig selv! Jeg beklager mig ikke: Rasmus arbejder som han gør, fordi, vi i fællesskab har truffet en beslutning om at satse på, at hans job kunne bringe os til udlandet - og den plan lykkes nu. Men altså ikke af sig selv :)

Og så lige noget helt andet: I dag har vi fået brev fra vores lokale skole om, at Simon skal skrives ind! Det bliver jo ikke aktuelt, men det er nu alligevel en påmindelse om, at han ikke er nogen lille dreng mere. Som tiden dog går!