Så siden sidste fredag har der altså været vinterferie, hvilket der er i en måned. Som i en-måned-uden-alternative-pasningsmuligheder-udover-Nintendo´en. Og i modsætning til dengang jeg passede et arbejde, så er det ikke sådan, at jeg savner mine børn meget efter at have haft dem hjemme i to måneder i Danmark og hver dag fra kl. 13 siden de startede i skole herude. Bevares, de er søde, men 24/7, så kan man altså godt blive lidt træt. Og så havde jeg ovenikøbet været så letsindig at give Ivonete fri hele sidste uge, så hun også kunne holde lidt ferie, sammen med sine børn. Big mistake! Jeg har både været nødt til både at vaske tøj og tallerkner, hvilket man overraskende hurtigt vender sig til ikke at skulle.
| Det meste af tiden er de heldigvis verdens sødeste børn, som her, hvor vi var i Sorocaba Zoo |