Børn og flyrejser: Som at blande olie og vand, eller...

I forsommeren (altså den danske! Jeg er stadig mere eller mindre på danske årstider ;)) fulgte jeg med en vis undren debatten på danske netaviser omkring børn og flyrejser. Jeg kunne forstå, at mange synes, at det er en mildest talt uheldig kombination. Så uheldig, at visse charterselskaber tilbyder børnefri flyvninger. Livet som udstationeret familie byder helt naturligt på en del rejsen frem og tilbage mellem hjemlandet og vi har også fløjet indenrigs i Brasilien, så vores unger (og vi selv) er efterhånden rimelig rutinerede flyvere. Og jeg kan ærligt talt ikke forstå, hvad problemet er!

Jeg har ikke så stor erfaring med spædbørn og flyrejser udover vores tur til Mexico da Simon var 16 måneder. Det gik fint. Dog skal man huske, at der som regel ikke er måltider til  spædbørn der ikke har eget sæde og så skal man virkelig huske, at bestille en vugge, hvis barnet er under vægtgrænserne. Det gør turen SÅ meget nemmere. Udrejsen klarede vi kun fordi der var bedsteforældre og mostre, der gerne ville sidde med Simon.

Jeg tror aldrig, at mine børn har generet vores  medrejsende og jeg har faktisk heller ikke oplevet, at få en flyrejse spoleret af grædende børn. Faktisk synes jeg, at al den larm, der i forvejen er i et fly på en eller anden måde udvisker babygråd, hvis man bare sidder et par rækker væk. Og så har jeg altså aldrig hørt om børn, der kan skrige non-stop i 12 timer, hverken i luften eller på landjorden...

Jeg har dog efterhånden fundet nogle tips, som jeg synes gør flyrejserne lettere og man kan jo ligeså godt dele, ikk? Til orientering så tager vores rejser fra Brasilien og hjem til Aalleren ca. 24 timer fordelt på 5-8 timer  med transport til lufthavnen, indtjekning osv, 12 timer til Europa (Amsterdam, for vores vedkommende), 3-4  timers transfertid og 1,5 times flyvning til Aalborg.

Rejsetidspunkt: Afhængigt af børnenes alder er det en god idé at sørge for at rejsetidspunktet ikke crasher helt med deres døgnrytme. Flyvninger, der påbegyndes midt om natten er en dårlig idé. De fleste mødre jeg kender vil sandsynligvis anbefale en aftenflyvning, så børnene kan sove. Husk i den forbindelse, at der som regel går et par timer fra flyet letter til aftensmaden  bliver serveret, så skal I afsted kl. 21 er det nok en god idé at sørge for, at barnet har fået mad inden I boarder flyet.
Håndbaggage: En rygsæk! Punktum! Alt andet er simpelthen upraktisk og, hvis du rejser alene, umuligt. Inden jeg rejste hjem med drengene i sommer investerede jeg i en lille taske, som jeg kunne have pas, boardingkort, penge, mobiltelefon osv. i. Jeg bliver nemlig vanvittig når jeg igen og igen skal have en rygsæk af, fremvise diverse papirer og derefter pakke dem tilbage i rygsækken og så ender det med, at jeg går rundt med dem i hånden og lægger (og glemmer) vores pas på en håndtørrer på dametoilettet.
Nødvendig håndbaggage: Et sæt rent tøj til børnene (også selvom de er 7!), en ren t-shirt, rene strømper og rene underhylere, tandbørster, tandpasta, plaster, hovedpinepiller, vådservietter, håndsprit og en god fugtighedscreme. Endelig er det en god idé, at medbringe noget (ukendt) til børnene som kan aktivere dem. Små puslespil, et kortspil og små pakker modellervoks (modellervoks i stænger) er godt.
Emergency stash: Det er en god idé at sørge for, at have noget du ved øjeblikkeligt kan lukke munden på sure og trætte børn. Det skal være nemt at komme til og virkelig kun bruges i nødstilfælde. Jeg synes slikkepinde er nyttige (jeg havde mit emergency stash hele vejen med til Danmark og hjem igen til Sorocaba - det er ikke sikkert, at det kommer i brug).
Børnenes håndbaggage: Tag ikke mere med til børnene end de selv kan bære. For vores vedkommende betyder det, at Christian har en børnehavetaske og Simon sin skoletaske med. Drengene har som regel deres juniorpuder, yndlingssovedyr, pixibøger, malebøger og farveblyanter, 1-2 stykker legetøj med. Og deres Nintendoer, som er fantastiske rejsepartnere. Christian fik sin, da han var 3 år og 2 måneder.
Nul sukker og fangeleg: Det er virkelig ikke for sjov, undgå, at børnene får sukker og sørg for, at de kan brande noget krudt af. Som regel kan man finde afsides områder, hvor man kan lege fangeleg. Selv i boardingområdet er det muligt at få børnene til at bevæge sig, fx ved at lade dem konkurrere om, hvem der kan hoppe flest gange på et ben uden at støtte eller lave flest sprællemænd på 1 minut. De fleste vil se med mildere øjne på højrøstede og vilde børn i terminalen, fremfor i flyet.
Madpakke: Det er ikke altid, at maden bliver serveret når børnene er sultne. Pak æbler, gulerodsstave, nødder, fuldkornskiks og tørret frugt til at have i baghånden.
Toiletbesøg: Især, hvis du rejser alene er det en god idé, at sørge for at alle går på toilet samtidig. Ellers kan du let risikere, at rende frem og tilbage ustandseligt. Aften- og morgentoilette ombord på flyet gøres i øvrigt bedst før måltiderne, hvor der sjældent er ligeså meget kø som efter måltiderne.

Som med alt muligt andet gælder det, at man når rigtig langt med almindelig høflighed og god opdragelse. Hils på medpassagererne og sig, at de endelig må sige til, hvis børnene generer dem. Måske vil de ligefrem tilbyde at hjælpe!

Okay, måske skulle jeg bare ændre det, der alias...

fra "A not so desperate housewife" til virkelig, virkelig desperat mor, der bare venter på, at skolen slår dørene op for arvingerne om 107 timer og 9 minutter. Det har været en fin ferie med både veloverstået jul og besøg i Danmark. Lykkeligvis var det også rigtig dejligt at komme hjem til Sorocaba. Jeg havde nemlig været lidt spændt på, om jeg, når vi kom tilbage fra vores ferie i Danmark ville sidde tilbage med hjemve og bare tænker på, hvornår vi igen kunne komme tilbage til fædrelandet.

Men nu, efter drengene har haft sommerferie siden d. 15. december, glæder jeg mig til at kunne aflevere dem i skolen, sådan at hverdagens ærinder kan klares uden dem på slæb og jeg igen får lidt tid til mig selv uden at skulle sidde på nåle ved tanken om, hvornår drengenes leg ender med at den ene får en finger i øjet eller bliver mast under kæmpe mariehønen fra IKEA.

For mange lyder det sikkert ret forkælet og min bedre halvdel sukker ved tanken om bare at kunne være hjemme sammen med drengene, når han hver morgen drager afsted  mod Fabrica Maluca. Jeg kan også godt huske, hvordan jeg, mens jeg stadig arbejdede og kvalitetstid med børnene var en luksus, der sjældent var råd til i rotteræsets ubarmhjertige tidsregnskab, sad og hylede når sommerferien nærmede sig sin afslutning. Hylede over, at den nærhed jeg havde fået med drengene, inden længe ville fordampe ligeså hurtigt som beruselsen fra et glas rosé på terrassen en lun sommereftermiddag.

Helt ærligt, så tror jeg, at mine drenge lige nu ville ønske, at jeg var moren med dårlig samvittighed over deres alt for mange timer i institution, som derfor (over-)kompenserede ved at være utroligt meget tilstede. Jeg gider bare ikke lave flere flexitraxbaner, intervenere i flere slåskampe, svare på umulige spørgsmål eller forsøge at hygge mig ved at have to drenge med et utroligt afslappet forhold til hygiejne med til madlavningen. Så, Kære Institution, vil du ikke godt snart tage dig pænt af mine børn (igen)?

Brasiliens charme

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes Sorocaba er et provinshul. Et meget stort et af slagsen og det har da - bevares - også nogle plusser, som fx en fantastisk skole, rimelig infrastruktur og nogle fine parker. Indimellem har Sorocaba bare ikke helt passet ind i min (og de fleste af vores danske bekendtes) forestilling om Brasilien. Derfor har de sidste to ugers ferie været en kærkommen lejlighed til at se lidt mere af det land, som er så ubegribeligt stort og med en natur så varieret, at det vel næppe ses mange andre steder i verden?

På byvandring i Rio Centro

Fredag d. 11. november ankom hele min familie (Mor, Far, Nanna, Sally og August) for at fejre min fars 60 års fødselsdag. Efter nogle dage ved pool´en i Sorocaba tog vi mandag afsted til Rio de Janeiro, som vel om noget er stedet, der forbindes med Brasilien. Og bortset fra, at vi ankom til Rio i en tung dyne af skyer, som blev liggende de 5 dage vi var der, så var det et dejligt besøg i Brasiliens gamle hovedstad. Vi fik set de vigtigste seværdigheder og fik - på trods af vejret - også badet hver dag. Strandture i Rio med børn på henholdsvis tre og seks år er dog forbundet med en vis panik, for strømmen er virkelig stærk og selv voksne mennesker bliver let væltet omkuld og trukket ud ad. Det bidrager ligeledes til en lettere panisk stemning, når skyerne undervejs åbner for sluserne og sender et skybrud ned over håndklæder og skiftetøj :)

Mandetur!

På vej mod Sukkertoppen i svævebane!

Pão de Acucar

Mormor, Simon, Morfar, Sally, Christian og August nyder udsigten

Simon svinger sig i lianerne på stierne på sukkertoppen

...Christian er lidt mere slapset.

Udsigt over Cidade Maravilhosa - og skydynen

Der bades på Praia Vermelha for foden af Sukkertoppen

Simon forsøger at undslippe bølgerne

Rio´s domkirke er en arkitektonisk rædsel...

...Men glasmosaikkerne indenfor er smukke

På en af vores utallige busture. Rio´s offentlige transport
fungerer alletiders

Hele familien gør klar til at springe i bølgerne ved Copacabana

...i gråvejr

Et sjældent øjeblik med solskin

Simon og Christian leger i sandet ved Ipanema

Vi ser på kunst i metroen

Moster Nanna og Simon på vej op til toppen af Corcovado

Alle mand klar til den tyve minutter lange tur til toppen

Morfar, Sally, Mormor, Nanna, Christian, Rasmus og
Simon ved Christo Redentor

...Eller Kretus, som Simon konsekvent kalder ham :)

Selv på en gråvejrsdag er udsigten imponerende!

På en plads et sted i Rio...?

Nanna og drengene ser på optrædende fra en
lokal gøglerskole

Middag på Rio Scenarium

...hvor der er dans og levende musik. En fantastisk oplevelse!

Tilbage i Sorocaba er vi klar til at fejre 60årsfødselaren

Min familie tog hjem søndag d. 20. november og afsluttede dermed en lang række af besøg. Vi er glade for at vi allerede har haft seks besøg i løbet af det første halve års tid. På den måde føles det ikke som om, at vi er så langt hjemmefra :) I tirsdags tog vi videre på ferie til Ilhabela, som ligger ud for Statens São Paulos kyst i det område af Brasilien, som kaldes for Costa Verde, fordi jungleklædte klipper rejser sig direkte fra havet. Det er et utroligt smukt område, som vi helt sikkert ikke er færdige med at udforske. På Ilhabela boede vi på Na Mata Suites, som er en lille (billig!) perle.

Morgenmad op terrassen - i solskin!

Praia Julião

Simon flyver med sin skildpaddedrage

...Man skal holde godt fast!

Simon er i gang med at lave en dæmning

En sen eftermiddag ved Praia de Perequê

Aftenhygge

Christian puster sæbebobler udenfor hytten

Man forstår godt hvorfra øen har fået sit navn

Når man er på vej gennem junglen i en kæmpe Landrover, kan man godt
blive lidt nervøs over at skulle passere sådan en bro :)

Simon og Christian bader ved den øde
Praia dos Castelhanos

Bounty!

Ferieklassikeren: Spaghetti med tomatsovs!

Aften i Vila, den charmerende gamle by på Ilhabela

Bugten, hvor hundreder af lystbåde, ligger for anker

Lokale lystfiskere

Vila

Isbuffet er et ret godt koncept!

På junglevandring langs med vandfaldene Aguas Brancas

Trappefaldet

...og brusebadsfaldet :)

Jeg bader med drengene ved Praia Curral på feriens sidste dag

Jeg synes altid det er med et vist vemod, at jeg giver slip på ferien. Heldigvis er det mange gange nemmere, når hverdagen også føles en lille smule som ferie :) Og nå ja, så er det jo blevet første søndag i advent!