Jeg vil gå hjemmefra!

Altså ikke mig, men Christian. Christian fyldte tre i januar og er som treårige er flest: Klog, selvstændig og velartikuleret (læs: Omnipotent, trodsig som bare pokker og evindeligt brokkehoved). Indtil flere gange om dagen beklager han sig over alle de overgreb han bliver udsat for. Fx når vi tvinger ham til at skulle have undertøj, tøj og overtøj på. Og sko! Som om det første ikke var slemt nok... Derfor er han begyndt jævnligt at true med at gå hjemmefra og forleden morgen udspillede denne dialog sig mellem Rasmus og vores lille treårige Enfant Terrible:

Rasmus: Christian nu skal vi afsted!
Enfant Terrible: Jamen, jeg har slet ikke nået at lege!
Rasmus: Nej, men vi skal altså afsted nu...
Enfant Terrible: Jeg vil gå hjemmefra!
Rasmus: Jamen, så skal du lige have støvler på.
Enfant Terrible: Okay...
Rasmus: Og jakken...
Enfant Terrible: Ja

Det går et øjeblik, hvor Christian står lidt og tænker, hvorefter han pludselig udbryder: Jamen, jeg kan jo ikke gå helt selv!