Yep! Jeg har fået kolde fødder - og det skyldes ikke kun vores hjemkomst i Danmark (selvom det nu også gav anledning til ret akutte kulderystelser at tage turen fra lufthavnsterminalen i Kastrup ud til flyet til Aalborg).
Jeg synes virkelig, at det var en rigtig god tur til Brasilien og det virker som et dejligt land. Vi er også kommet hjem med både pasningstilbud til drengene og en reservation på det hus, som skal være vores bolig de næste to år - og det er alt sammen skønt! Men torsdag aften fik Rasmus en mail fra HR i Siemens Brasilien, som lød nogenlunde således:
"Dear Mr. Ladevig,
We are pleased to inform you, that your temporary work permit has been granted. (...)"
Det er den mail vi har ventet på siden papirerne blev sendt til Brasilien i slutningen af januar, og mens Rasmus jublede, fik jeg pludselig rigtig ondt i maven - og det har jeg faktisk haft lige siden... Jeg er ikke i tvivl om, at vi har truffet den rigtige beslutning i forhold til at skulle afsted, men nu er det pludselig meget, meget virkeligt. Indtil nu har jeg nok i virkeligheden mest haft det som om, at det bare var noget vi legede. Det er det ikke: Inden længe (dvs et sted mellem medio april og primo maj) tager vi vores børn med på en flyrejse til et eksotisk og fremmed sted - uden returbillet! Det er faktisk temmelig skræmmende... Gad vidst om der nogensinde er nogen, der tager afsted helt uden uro i maven?