Jeg har sagt det før

Og jeg siger det gerne igen: Lektier er noget fanden har skabt! Det mente jeg, da det var mig selv det gik ud over og det mener jeg også nu, hvor det er Simon (og mig!) det går ud over.

Efter vores skønne ferie er vi nu tilbage til hverdagen og drengenes tilbagevenden til skolen er gået fint. Især den første dag, hvor drengene hver især medbragte et hæfte med billeder, tegninger og, for Simons vedkommende, små tekster om vores ferie. Det havde været ret hårdt arbejde at få dem lavet, men de var meget stolte af dem, da de mødte i skole mandag morgen og blev meget varmt modtaget af både klassekammerater og lærere.

Ferie er dejligt, men jeg kan helt sanddrueligt sige, at det er vores hverdag også. Lige bortset fra lektierne. Hold nu op, hvor jeg hader den halve til hele time, som det hver eftermiddag tager at lave lektier med Simon. Og han hader det mindst lige så meget! Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg skulle bære mig ad med at lave lektier med ham i vores gamle liv, hvor han jo også ville være startet i skole nu. Selvfølgelig ville det delvist være nemmere i Danmark, hvor både jeg og barnet taler sproget flydende og lynhurtigt kan komme i tanke om ord, der rimer på "næse" eller nævne tre ting, der starter med "P".

Men det er altså ikke særligt nemt at overbevise en seksårig, om nødvendigheden af at lave lektier, når man som jeg ikke rigtig selv forstår værdien ved dem. Måske er der nogen derude, der kan gøre mig det begribeligt, hvorfor små børns indlæring forbedres markant af at blive trukket i gennem lektielæsning? For mig at se, gør lektier ikke andet end at bidrage til den negative sociale arv. Selvom jeg har svært ved at se, hvordan lektielæsningen skal klemmes ind i en hverdag med to fuldtidsjobs og ingen Ivonete, så ved jeg jo også godt, at vi nok skulle få dem lavet. Derimod er der også familier, hvor ressourcerne ikke er til det - og hvor stiller det så de børn? Men der lader til - på tværs af landegrænser - at være ret bred enighed om, at lektier er en essentiel del af et skoleliv, så sådan må det jo være. Men vi er ikke vilde med det - Simon og mig.

Afhentningssituationen

Når man læser danske bøger om børn, børneliv og -opdragelse er der ofte et afsnit, som handler om barnets pasning uden for hjemmet. Her lægges altid meget stor vægt på, hvor vigtig både afleverings- og afhentningssituationerne er for barnets hverdag i institutionen. Som forældre kan man læse, at det er ENORMT vigtigt, at man giver sig god tid, slapper af i situationen og tager sig tid til lige at lade barnet gøre sig færdigt med modellervoksen eller dukkeselskabet og at kommunikationen med personalet er yderst vigtigt, således at man som forældre kan få et fyldestgørende indtryk af barnets dag. Og så kan man ellers føle sig mega utilstrækkelig, når man står i institutionen fem minutter i lukketid, på randen af hysterisk stress, fordi man også lige skal nå at hente store eller små søskende, handle ind, sætte vasketøj over og frembringe et økologisk og børnevenligt kulinarisk mirakel med trætte og sure børn på slæb inden for den næste time eller halvanden...

På drengenes skole foregår afleveringen og afhentningen af børnene temmelig anderledes. Indtil videre afleverer jeg dog nogenlunde som jeg ville gøre i Danmark. Jeg parkere bilen udenfor og går med drengene ind og aflevere derefter drengene i hver deres klasseværelse. Når jeg skal hente drengene er jeg imidlertid begyndt at gøre som flertallet af forældrene til skolens yngste børn gør, nemlig i skolens drive-through-kids-pick-up. Og for, at I ikke skal tro, at det er noget jeg finder på har jeg i dag fotodokumenteret afhentningen af drengene, som by the way begge mente, at have haft en god dag - Yai!

Kl. er et par minutter i 12...

Jeg holder i kø sammen med de andre forældre

Porten går op!

Damen med Walkie-talkie giver besked til det personale,
der hjælper børnene ombord i bilerne. Når hun ser mig siger  hun:
Simon , Primeiro Ano og Christian,  Maternal II

Hjælperne med børnene fra 2. klasse og opefter er klar

Og børnene sidder pænt og venter

Simon gør sig sammen med Francine, som også er hjælpelærer i
 Christians klasse, klar til afhentningen

Simon og Christian venter pænt i indhegningen, hvor børnehavebørnene
og 1. klasse bliver afhentet

Nu vil nogle af jer måske indvende, at man jo så helt mister kommunikationen  med børnenes institution, men der tager I fejl. Til det formål har alle børnene nemlig en kalender, hvor læreren beskriver barnets dag: Om de har spist hele deres snack, om de har været på toilettet, hvad de har lavet og hvordan de har haft det.

Da Rasmus og jeg var herude på Orientation Trip så vi, hvordan børnene blev hentet efter denne metode på en anden skole. Dengang syntes jeg det var helt vildt mærkeligt og havde meget svært ved at se mig selv i den situation. I dag synes jeg faktisk, at det er ret smart. Sådan ændrer man sit syn på så meget undervejs i denne her proces :)

Vi fryser!

Det lyder muligvis lidt besynderligt, men vi fryser hernede i troperne. Det er sidst på efteråret nu og brasilianerne forsikrer os om, at det ikke bliver værre, men, at det nok fortsætter sådan her til slutningen af juni. Dagtemperaturen har i ugens løb ligget på 21-22 grader og nattemperaturerne på 13-14 grader, så med danske øjne er det jo hvad man kan forvente af en halvlunken sommer, men hernede er husene ikke bygget til at holde varmen inde, men derimod til at holde varmen ude. Og det betyder, at der bliver koldt i husene om natten, fordi de er utætte og ikke optager ret meget varme i løbet af dagen.

Heldigvis siger vejrudsigten, at der er lunere dagtemperaturer på vej. I weekenden kan vi forvente ca. 26 grader, så i morgen kan vi måske for endnu en dag ved pool´en som den vi havde for 14 dage siden:

Snacktid på verandaen

Seje, store Simon!

Morgenmad!

Badetid på de nyindkøbte vandscootere

Der kan godt svømmes i pool´en, men der skal ret mange baner til en 500 meter :)

Drengene får varmen på poolkanten

Inden de er klar til en badetur sammen med far

Mine tre dejligste mænd!

Dagen afsluttes med is med Marshmellowsauce :)

Et lettelsens suk

måtte der drages, da jeg her til middag kunne konstatere, at min indlæg fra torsdag eftermiddag var tilbage på bloggen!

I mellemtiden har det været weekend, og ligesom derhjemme, så er det ugens bedste dage! Vi har hygget os, sovet længe og været til grill&hygge hos Rasmus´ kollega og hans familie. De er også udstationerede og ankom en dags tid efter os, så der er mange ting at tale om og det er rart, at der er nogen, der indimellem synes, at her er ligeså mærkeligt, som vi gør.

Det meste af tiden forbløffes jeg dog stadig over brasilianernes hjælpsomhed og hvor imødekommende de er. Fx  bankede det fredag aften på vores dør. Det var genboerne som bare lige ville aflevere en middagsret! Det var en traditionel brasiliansk ret, der mindede lidt om en slags pie med kød - det smagte virkelig godt, men desværre havde vi spist, så sulten, var ikke så stor :)

Men efter en weekend kommer der en mandag, så vi har været afsted i skole igen. Christian begyndte at græde allerede inden vi kom hen i skolen og han skreg, da jeg gik fra ham. Simon græd også en lille smule, da jeg sagde farvel til ham, men han mandede sig vist hurtigt op igen. Efterfølgende var Simon oppe omkring mig på kontoret et par gange (men ikke grædende) og jeg var en smut henne i Christians klasse, da jeg kunne høre, at han havde grædt højt og længe. Men ingen af dem græd, da jeg kom for at hente dem og de syntes begge, at det havde været en okay dag, eller "lidt dårlig og lidt god", som de siger. I aften kommer Miriam fra skolen for at give drengene noget privatundervisning i portugisisk - det glæder de sig til!

Intet er så skidt...

at lidt sæbe ikke kan hjælpe gevaldigt på humøret! I forgårs kom vores udlejers søster for at gøre rent og samtidig fik hun i en hulens fart sat en større mængde håndværkere i sving. Efter hun tog afsted kunne jeg konstatere, at den brasilianske opfattelse er "rent" ikke helt er den samme som den danske (og dem, der kender mig ved, at jeg ikke er den hysteriske type, når det kommer til husholdning). Men det var fantastisk, at der så hurtigt skete noget med de forskellige fejl og mangler.

Nu sidder jeg så med en kop varm kaffe og nyder morgenstunden i vores nye hus efter den første nat her. Rasmus er taget på arbejde og drengene sover stadig. Vi har kun lejet en enkelt kingsize seng, fordi drengene alligevel sover hos os. Vores dyner er på vej i containeren (som bliver afskibet i dag - HURRA!), så indtil videre sover vi brazilian style, det vil sige tæppe og lagen. Og så deler de tilsyneladende! Det mest almindelige er i hvert fald, at sengetøj og -linned er i dobbelt størrelse. Men det går altså ikke, når vores drenge (som har en indbygget radiator) sover i midten og sparker tæppet af sig, så i nat måtte jeg op og finde et stræklagen, som vi havde fået købt i en forkert størrelse og et tæppe mere, så Rasmus og jeg kunne få hver vores. Og siden da har jeg sovet fint. Lige indtil hanen galede ved 6-tiden. Helt bogstaveligt, for der går høns (og haner!) rundt i condominio´et.

I går var drengene ude i huset hele dagen mens Rasmus var på arbejde i Sao Paulo. Han tog afsted kl. 8 og kom hjem kl. 19 og det er en normal arbejdsdag (på den måde adskiller Brasilien sig ikke så meget fra Brande ;)).  Jeg brugte formiddagen på, at gøre mere rent, men jeg er samtidig også ved at affinde mig med, at det nok aldrig bliver i helt den stand, som jeg ville forvente af et lejemål i Danmark. Men vi er jo heller ikke i Danmark...

I løbet af dagen igår fik vi også leveret vores vaskemaskine (som kun kan vaske koldt - meget miljøvenligt!) og vores køleskab. Poolmanden var forbi og forsikrede mig (på portugisisk!) om, at det er okay at bade i vandet og så var søsterens søn og en håndværker her for at se på fugtproblemet i køkkenet. På mandag fjerner de underskabene og så sætter de nye i på onsdag. Også var drengene og jeg på vores daglige tur op på legepladsen, vi spiste is i Esplanada Shopping og handlede ind til vores første hjemmelavede aftensmad (bestående af fuldkornspasta, færdig tomatsovs, oksebøffer og gulerodsstave), som vi indtog kl. 20.30!

Og så lige lidt billedespam:

Christian med friskpresset jordbær- og appelsinjuice. Uden sukker,
 hvilket er højst besynderligt ifølge brasilianerne

Simon er dybt koncentreret :)

Frokost på PizzaHut

Smiley pommes fritter!

Man læser også Stieg Larsson i Sorocaba

Et fredeligt øjeblik, mens drengene sover middagslur

Simon i pool´en...

...men kun et øjeblik, for den er kold! 

Og Christian skal ikke nyde noget og holder sig på behørig afstand :)

Drengene på vej op til legepladsen

Der går nogle virkelig store fisk i søerne i condominio´et! (Jeg ved ikke om man kan se det
 - det var  det mindst ringe billede ;))

3 meters dybde er jo også noget...

Piggetræet giver anledning til megen forundring, hver gang vi går forbi.

Mere dyreliv

Simon og Christian leger på legepladsen

Vores vej! Huset ligger inde bag den gule mur.

Simon og Christian spiser Frozen Yoghurt i Esplanada

Vores køkken er i funktion!