Den flerfarvede tornado

Igår var jeg ude at handle med Ivonete, fordi hun flere gange har forsøgt at forklare mig, at der var nogle ting hun manglede for at kunne gøre ordentligt rent. Og mine portugisisk kundskaber rækkede ikke til at udfærdige en indkøbsseddel på baggrund af hendes instrukser og jeg har en mistanke om, at Ivonetes skrivekundskaber ikke rækkede til at udfærdige en til mig, så jeg tænkte, at det nemmeste var, at tage hende med, så hun kunne finde det hun skulle bruge :)

Som sagt så gjort! Jeg har nu et skab fyldt med rengøringsmidler, som jeg ikke anede eksisterede. Alt sammen i spraglede farver og med duft af - blandt andet - æble, blomstereng og sommer i provence:

Og her gik jeg og troede, at man dybest set kunne klare sig med opvaskemiddel...

Intet er så skidt...

at lidt sæbe ikke kan hjælpe gevaldigt på humøret! I forgårs kom vores udlejers søster for at gøre rent og samtidig fik hun i en hulens fart sat en større mængde håndværkere i sving. Efter hun tog afsted kunne jeg konstatere, at den brasilianske opfattelse er "rent" ikke helt er den samme som den danske (og dem, der kender mig ved, at jeg ikke er den hysteriske type, når det kommer til husholdning). Men det var fantastisk, at der så hurtigt skete noget med de forskellige fejl og mangler.

Nu sidder jeg så med en kop varm kaffe og nyder morgenstunden i vores nye hus efter den første nat her. Rasmus er taget på arbejde og drengene sover stadig. Vi har kun lejet en enkelt kingsize seng, fordi drengene alligevel sover hos os. Vores dyner er på vej i containeren (som bliver afskibet i dag - HURRA!), så indtil videre sover vi brazilian style, det vil sige tæppe og lagen. Og så deler de tilsyneladende! Det mest almindelige er i hvert fald, at sengetøj og -linned er i dobbelt størrelse. Men det går altså ikke, når vores drenge (som har en indbygget radiator) sover i midten og sparker tæppet af sig, så i nat måtte jeg op og finde et stræklagen, som vi havde fået købt i en forkert størrelse og et tæppe mere, så Rasmus og jeg kunne få hver vores. Og siden da har jeg sovet fint. Lige indtil hanen galede ved 6-tiden. Helt bogstaveligt, for der går høns (og haner!) rundt i condominio´et.

I går var drengene ude i huset hele dagen mens Rasmus var på arbejde i Sao Paulo. Han tog afsted kl. 8 og kom hjem kl. 19 og det er en normal arbejdsdag (på den måde adskiller Brasilien sig ikke så meget fra Brande ;)).  Jeg brugte formiddagen på, at gøre mere rent, men jeg er samtidig også ved at affinde mig med, at det nok aldrig bliver i helt den stand, som jeg ville forvente af et lejemål i Danmark. Men vi er jo heller ikke i Danmark...

I løbet af dagen igår fik vi også leveret vores vaskemaskine (som kun kan vaske koldt - meget miljøvenligt!) og vores køleskab. Poolmanden var forbi og forsikrede mig (på portugisisk!) om, at det er okay at bade i vandet og så var søsterens søn og en håndværker her for at se på fugtproblemet i køkkenet. På mandag fjerner de underskabene og så sætter de nye i på onsdag. Også var drengene og jeg på vores daglige tur op på legepladsen, vi spiste is i Esplanada Shopping og handlede ind til vores første hjemmelavede aftensmad (bestående af fuldkornspasta, færdig tomatsovs, oksebøffer og gulerodsstave), som vi indtog kl. 20.30!

Og så lige lidt billedespam:

Christian med friskpresset jordbær- og appelsinjuice. Uden sukker,
 hvilket er højst besynderligt ifølge brasilianerne

Simon er dybt koncentreret :)

Frokost på PizzaHut

Smiley pommes fritter!

Man læser også Stieg Larsson i Sorocaba

Et fredeligt øjeblik, mens drengene sover middagslur

Simon i pool´en...

...men kun et øjeblik, for den er kold! 

Og Christian skal ikke nyde noget og holder sig på behørig afstand :)

Drengene på vej op til legepladsen

Der går nogle virkelig store fisk i søerne i condominio´et! (Jeg ved ikke om man kan se det
 - det var  det mindst ringe billede ;))

3 meters dybde er jo også noget...

Piggetræet giver anledning til megen forundring, hver gang vi går forbi.

Mere dyreliv

Simon og Christian leger på legepladsen

Vores vej! Huset ligger inde bag den gule mur.

Simon og Christian spiser Frozen Yoghurt i Esplanada

Vores køkken er i funktion!

Hun forlod stedet i nedtrykt sindstilstand

Som jeg skrev forleden, så er vores hus desværre ikke indflytningsklart sådan som vi var blevet lovet. Der er simpelthen bare rigtig beskidt. Hver dag siger Rasmus og jeg til hinanden, at nu tager vi derud og så går vi bare i gang med at gøre rent, men hver gang vi kommer derud bliver vi begge helt modløse. 370 beskidte kvadratmetre er altså meget! Og det hjælper ikke, at huset gemmer på små "overraskelser", såsom den jeg fik i aftes, da jeg ville gøre køkkenet rent: Hele det ene køkkenskab er muggent. Enten bygger brasilianerne virkelig ringe eller også passer folk virkelig dårligt på deres ting, for huset vi har lejet er kun 7 år gammelt og er lige blevet renoveret...

I dag var Rasmus´ første arbejdsdag og det øger bare behovet for, at vi snart kan komme ud i huset. Lad mig sige så meget: Det er ikke særlig hyggeligt med to aktive drenge, en far der skal arbejde og en mor ramt af kulturchok på 20 m2! Jeg tror, at det ender med, at Rasmus og jeg må skubbe trætheden og modløsheden til side og få huset gjort rent. Jeg har efterhånden ingen tiltro til, at vores relocation agent får løst problemet. Og så er der jo ligesom kun os selv til at gøre det.

Nu kommer det til at lyde rigtig træls og det har faktisk også været en rigtig dum dag. Jeg er dog stadig ikke i tvivl om, at vi nok skal få det godt her i Sorocaba og at huset også med tiden kommer til at føles som vores hjem. Lige nu er der bare lidt langt i mål - og langt hjem!

"Hold da op, den er flot den ovn!"

Jep, those were the exact words! Vores hus blev synet i går og vi fik virkelig meget ros for, hvor fint og rent det hele var (tak for brun sæbe, knofedt og mor, som tog med til Hørning i søndags). Så nu er der lukket og slukket på Østergårds Allé. I dag har så været den første rigtige dag med drengene hjemme og vi har indtil videre hygget os. I formiddags var vi inde i byen, fordi min store dreng i går tabte sin tredje fortand (den første i overmunden), så nu er der hul i smilet og han ser pludselig helt anderledes ud. Tandfeen havde været på besøg i nat og lagt penge og Simon vidste med det samme, hvad de skulle gå til: En LEGO Ninjago Kraniemotorcykel! Den har han så egenhændigt samlet her til eftermiddag. Lad mig sige så meget: Det er ikke en evne han har arvet fra undertegnede ;)

En hilsen fra livet midt i mellem

Nogen gange siger et billede mere end tusind ord: 

Billedet er fra i torsdags, hvor fire flinke mænd fra ADAM kom og pakkede alle vores ting - undskyld, bohave - sammen. Det foregik meget hurtigt og professionelt. Det samme kan man ikke ligefrem sige om mit og Rasmus' forsøg på en slutrengøring. Med fare for at afsløre alt for meget om vores mangelfulde daglige rengøring, så har jeg indtil videre brugt 8 timer og en hel bøtte brun saebe på at gøre vores ovn ren, men nu ser den også (næsten) ubrugt ud. Så i morgen kører jeg igen til Hørning...

Det har været nogle virkelig hektiske dage og jeg er faktisk rigtig glad for, at vi ikke er taget direkte fra huset (og ovnen!) til Brasilien, men lige har en mellemlanding i Aalborg. Siden i tirsdags, har vi nået at blive færdige med vores oprydning, så vi kunne fortælle flyttefolkene, hvad der skulle på magasin og hvad der skal til Brasilien. De var - by the way - meget imponerede over, hvor velorganiseret det var. That's a first! Vi har haft den første runde med kulturtræning med Inge fra C3 Consulting og Dorthe fra Brazbiz og det var hyggeligt og informativt, men også lidt stressende midt i flytningen. De kommer igen i næste uge, hvor der forhåbentlig er kommet lidt ro på igen. Vi har fået vores kat, Max, familiesammenført hos mine forældre, som har lovet, at de vil passe ham, mens vi er væk og så har drengene haft deres sidste børnehavedag. Måske er det derfor, at jeg her kl. 21 en lørdag aften føler mig fuldstændig kvæstet!