Og jeg siger det gerne igen: Lektier er noget fanden har skabt! Det mente jeg, da det var mig selv det gik ud over og det mener jeg også nu, hvor det er Simon (og mig!) det går ud over.
Efter vores skønne ferie er vi nu tilbage til hverdagen og drengenes tilbagevenden til skolen er gået fint. Især den første dag, hvor drengene hver især medbragte et hæfte med billeder, tegninger og, for Simons vedkommende, små tekster om vores ferie. Det havde været ret hårdt arbejde at få dem lavet, men de var meget stolte af dem, da de mødte i skole mandag morgen og blev meget varmt modtaget af både klassekammerater og lærere.
Ferie er dejligt, men jeg kan helt sanddrueligt sige, at det er vores hverdag også. Lige bortset fra lektierne. Hold nu op, hvor jeg hader den halve til hele time, som det hver eftermiddag tager at lave lektier med Simon. Og han hader det mindst lige så meget! Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg skulle bære mig ad med at lave lektier med ham i vores gamle liv, hvor han jo også ville være startet i skole nu. Selvfølgelig ville det delvist være nemmere i Danmark, hvor både jeg og barnet taler sproget flydende og lynhurtigt kan komme i tanke om ord, der rimer på "næse" eller nævne tre ting, der starter med "P".
Men det er altså ikke særligt nemt at overbevise en seksårig, om nødvendigheden af at lave lektier, når man som jeg ikke rigtig selv forstår værdien ved dem. Måske er der nogen derude, der kan gøre mig det begribeligt, hvorfor små børns indlæring forbedres markant af at blive trukket i gennem lektielæsning? For mig at se, gør lektier ikke andet end at bidrage til den negative sociale arv. Selvom jeg har svært ved at se, hvordan lektielæsningen skal klemmes ind i en hverdag med to fuldtidsjobs og ingen Ivonete, så ved jeg jo også godt, at vi nok skulle få dem lavet. Derimod er der også familier, hvor ressourcerne ikke er til det - og hvor stiller det så de børn? Men der lader til - på tværs af landegrænser - at være ret bred enighed om, at lektier er en essentiel del af et skoleliv, så sådan må det jo være. Men vi er ikke vilde med det - Simon og mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar