I dag skal jeg til prøve - niveau 1 i Berlitz portugisisk. Det vil sige, at jeg i følge Berlitz´ egne inddelinger skal have "(k)nowledge of the language is sufficient to communicate in a very limited way, with the simplest oral and listening tasks and situations". Og simpelt skal jeg lige love for, at mit portugisisk stadig er. Jeg ved godt, at det tager tid at lære et sprog, men efter 60 timer og 3030 R$, så kan man altså godt blive lidt utålmodig, når de fleste samtaler udenfor klasseværelset, mest består i, at jeg siger "Como?" tilstrækkelig mange gange til at det blive pinligt, hvorefter jeg sig "Sim" eller "Não" afhængig af, hvad jeg fornemmer er det rigtige at svare.
Egentlig synes jeg ikke, at portugisisk er mere kompliceret end så mange andre sprog, men der er en del tricky parts, fx at der på portugisisk er to verber, som begge udtrykker "at være", henholdsvis permanent eller midlertidigt. Eller som da jeg forleden i en bladkiosk på mit mest omhyggelige portugisisk spurgte "Você tem jornais?", som skulle være et ret indlysende spørgsmål stedet taget i betragtning og alligevel blev mødt af et forundret blik fra ekspedienten, hvorefter jeg endnu engang omhyggeligt stillede samme spørgsmål. Derefter tænkte han lidt og udbrød, så "Ah, jornais! Sim!". Det var jo det jeg sagde! Da jeg fortalte vores sproglærer om episoden grinte han og sagde, at manden i kiosken, nok var blevet forvirret over min brug af flertal, da brasilianere generelt ikke bruger flertal, når de stiller den type spørgsmål. Det kunne vi så måske have snakket om, da Mette og jeg legede butik forleden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar