Udenfor lyser månen op i et frosthvidt landskab, indenfor luner både Sinne Eegs smukke stemme og et godt glas vin. Har ryddet op, puttet børn og pakket gaver ind og venter nu kun på, at Rasmus kommer hjem fra München, hvor han har været hele ugen.
Igår var drengene og jeg på besøg hos mine morforældre (hedder det mon sådan...?). Det var så dejligt at se dem og på trods af, at min mormor er 89 og min morfar 88, så trykker alderen ikke. Min mormor havde været til en undersøgelse i onsdags, hvor personalet angiveligt havde forlangt at se hendes sygesikringsbevis, fordi de simpelthen ikke kunne begribe, at hun skulle være en 89-årig dame, der kom til kontrol efter en blodprop i hjertet i sommer. Okay, min mormor har aldrig været noget sandhedsvidne, men mon ikke der er et gran af sandhed i historien... De bekræfter mig i hvert fald i, at livet er hvad man gør det til, så derfor vil jeg også nyde denne ekstra times tid alene i stedet for at ærgre mig over, at Rasmus er senere hjemme. Ligesom jeg vil love mig selv, at nytårsfortsættet i år skal være, at se mulighederne i stedet for problemerne og stole på, at Rasmus og jeg nok skal få vores liv på den anden side af jorden til at fungere.
God weekend og tak fordi I læser med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar