Stille! Der bages...

på livet løs, ligesom der steges frikadeller, laves marcipan (ja, fra bunden, for det er tilsyneladende ikke noget man bruger i Brasilien - og det er faktisk easy peasy), syltes rødkål og koges risengrød. Sammen med Mette fra den anden Siemensfamilie, er jeg i gang med at iværksætte en traditionel julefrokost (dog uden kål og kogt svin), med ingredienser fløjet ind fra Danmark sammen med mine forældre.

Så den seneste uge har stået i især bagningens tegn og efterhånden rummer spisekammeret både jødekager, klejner, pebernødder, brunkager og vaniliekranse - det er farligt stads at have inden for rækkevidde :) Heldigvis skulle der gerne ryddes lidt ud i det hele på lørdag, hvor vi på mærkværdig vis har fået skrabt knap 20 mennesker sammen - hvoraf vi faktisk selv kun kender halvdelen.

Nu tænker en eller anden måske, om ikke det er lidt mærkeligt at få en masse gæster, som man dårligt nok er på fornavn med. Og jo, det er det. Men når ens nærmeste omgangskreds udgøres af børnenes lærere, hushjælpen og portvagterne (og selvfølgelig vores medudstationerede familie :)), så er man ikke så kritisk i forhold til hvem, man åbner dørene for. Og om ikke andet, så burde emnet Danmark vs. Brasilien være tilstrækkeligt samtalestof til, at det i hvert fald ikke bliver pinligt. Og ellers må vi jo ty til snapsen. Jeg glæder mig!