Et lettelsens suk

måtte der drages, da jeg her til middag kunne konstatere, at min indlæg fra torsdag eftermiddag var tilbage på bloggen!

I mellemtiden har det været weekend, og ligesom derhjemme, så er det ugens bedste dage! Vi har hygget os, sovet længe og været til grill&hygge hos Rasmus´ kollega og hans familie. De er også udstationerede og ankom en dags tid efter os, så der er mange ting at tale om og det er rart, at der er nogen, der indimellem synes, at her er ligeså mærkeligt, som vi gør.

Det meste af tiden forbløffes jeg dog stadig over brasilianernes hjælpsomhed og hvor imødekommende de er. Fx  bankede det fredag aften på vores dør. Det var genboerne som bare lige ville aflevere en middagsret! Det var en traditionel brasiliansk ret, der mindede lidt om en slags pie med kød - det smagte virkelig godt, men desværre havde vi spist, så sulten, var ikke så stor :)

Men efter en weekend kommer der en mandag, så vi har været afsted i skole igen. Christian begyndte at græde allerede inden vi kom hen i skolen og han skreg, da jeg gik fra ham. Simon græd også en lille smule, da jeg sagde farvel til ham, men han mandede sig vist hurtigt op igen. Efterfølgende var Simon oppe omkring mig på kontoret et par gange (men ikke grædende) og jeg var en smut henne i Christians klasse, da jeg kunne høre, at han havde grædt højt og længe. Men ingen af dem græd, da jeg kom for at hente dem og de syntes begge, at det havde været en okay dag, eller "lidt dårlig og lidt god", som de siger. I aften kommer Miriam fra skolen for at give drengene noget privatundervisning i portugisisk - det glæder de sig til!