Forskellen på rig og fattig

Da vi besluttede os for at flytte til Brasilien læste jeg et sted, at Brasilien er modsætningernes land og at det blandt andet kommer til udtryk ved, at de rigeste er rigere end de rigeste i Europa og de fattige, fattigere end de fattigste i Afrika. Det er måske en smule fortegnet, men Brasiliens Gini-koefficient er på 0,54 (den er faldet fra 0.596 fra 2004 til 2009, blandt andet på grund af den lave inflation og den store økonomiske vækst). Til sammenligning svinger den danske Gini-koefficient lige omkring 0.25 (vistnok primært afhængigt af ejendomspriserne). Dermed er Danmark et af de lande i verden, hvor indkomstforskellen mellem rig og fattig er mindst. Brasilien er derimod et af de lande i verden, som sammen med de lande i Afrika, der findes data for, huser den største ulighed.

I Brasilien er mindstelønnen på R$ 550 om måneden. Prisen på den brasilianske real ligger på ca. 3,3 kr. så det giver en månedsløn på mindre end 2000 kr. for en ugentlig arbejdstid, der ligger på 44 timer! Lavindkomstgrupper betaler 20 % i skat, men det bliver lagt til lønnen, så de knap 2000 er hvad mange brasilianere har udbetalt hver måned. Det er virkelig ingenting! Fx koster vores børns halvdagsskole knap 7000 kr. om måneden, vi har netop købt en sofa til ca. 6000 kr. og et halvt kilo hakket oksekød koster 20-25 kr. Med andre ord er leveomkostningerne (hvis man vil leve, sådan som vi danskere er nogenlunde vant til) ikke meget mindre her end i Danmark. Faktisk er Brasilien i følge Mercers Cost-of-Living Index dyrere for expats at leve i end Danmark, hvilket primært skyldes det gratis danske sundhedssystem, folkeskolen og de ikke-eksisterende udgifter til sikkerhed.

Vi har netop ansat en maid eller husholderske og jeg kunne dedikere et helt indlæg til min begejstring over hendes netop afsluttede arbejdsdag. Vi har ansat hende gennem et bureau, som sendte et skema vi skulle udfylde omkring familien, huset, arbejdsopgaverne og lønnen. Jeg udfyldte det en dag, hvor jeg sad stand-by på Mirians kontor med hendes hjælp. Da jeg skulle udfylde lønnen spurgte jeg Mirian, hvad en rimelig løn ville være og hun sagde, at R$ 600 ville være fint og at R$ 650 ville være en rigtig god løn (især fordi vores husholderske kun skal arbejde fra 8-14), så det tilbød jeg. Derudover betaler vi transport (ca. R$ 125) og løn under sygdom og ferie (1 måned pr. år). Det giver os en nettoudgift på lige omkring 3000 kr. om  måneden.

Og så får hun også Cesta Bàsica, som er et (fint) levn fra den tid, hvor Brasilien var plaget af høj inflation og det derfor var bedre at få sin løn udbetalt i naturalier end kontanter. Cesta Bàsica kan man købe i supermarkederne og den består af basis fødevarerne her i Brasilien (ostepops og hyggelader), dvs. ris, bønner, sukker, majsmel, olie, kaffe og mælkepulver. Sådan cirka i hvert fald.

Imidlertid gav skemaudfyldelsen anledning til en lille snak mellem Mirian og jeg omkring indkomsterne i Brasilien og jeg dristede mig også til at spørge, hvad lærerene på skolen tjente og jeg mener, at det var omkring R$ 900 om måneden, men så arbejder de også kun fra 7-12.30, fordi det nærmest er umuligt at være fuldtidslærer, fordi det faktisk indebærer, at man underviser fuld tid og dermed ville man ikke kunne forberede sig ordentligt! Behøver jeg sige, at Mirian og hendes kollegaer var ved at falde ned af stolene, da jeg fortalte, at en nyuddannet lærer i Danmark tjener godt 20.000 kr. om måneden (correct me, if I´m wrong?) og at de bliver betalt for (det meste) af deres forberedelsestid.

Mirian fortalte, at hun selv tjente R$ 890 for kontorjobbet på skolen og R$ 600 for det deltidsarbejde hun har, hvor hun underviser i engelsk (engelsk lærere er i meget høj kurs herude!). Under den samtale begyndte det at gå op for mig, hvor meget rigere vi er end middelklasse brasilianeren. Og det er faktisk meget mærkeligt pludselig at være velhavende - og have husholderske. Det sidste er jeg dog ubetinget glad for! Det første er stadig så mærkværdigt, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg mener om det...

Vi fryser!

Det lyder muligvis lidt besynderligt, men vi fryser hernede i troperne. Det er sidst på efteråret nu og brasilianerne forsikrer os om, at det ikke bliver værre, men, at det nok fortsætter sådan her til slutningen af juni. Dagtemperaturen har i ugens løb ligget på 21-22 grader og nattemperaturerne på 13-14 grader, så med danske øjne er det jo hvad man kan forvente af en halvlunken sommer, men hernede er husene ikke bygget til at holde varmen inde, men derimod til at holde varmen ude. Og det betyder, at der bliver koldt i husene om natten, fordi de er utætte og ikke optager ret meget varme i løbet af dagen.

Heldigvis siger vejrudsigten, at der er lunere dagtemperaturer på vej. I weekenden kan vi forvente ca. 26 grader, så i morgen kan vi måske for endnu en dag ved pool´en som den vi havde for 14 dage siden:

Snacktid på verandaen

Seje, store Simon!

Morgenmad!

Badetid på de nyindkøbte vandscootere

Der kan godt svømmes i pool´en, men der skal ret mange baner til en 500 meter :)

Drengene får varmen på poolkanten

Inden de er klar til en badetur sammen med far

Mine tre dejligste mænd!

Dagen afsluttes med is med Marshmellowsauce :)

Et lettelsens suk

måtte der drages, da jeg her til middag kunne konstatere, at min indlæg fra torsdag eftermiddag var tilbage på bloggen!

I mellemtiden har det været weekend, og ligesom derhjemme, så er det ugens bedste dage! Vi har hygget os, sovet længe og været til grill&hygge hos Rasmus´ kollega og hans familie. De er også udstationerede og ankom en dags tid efter os, så der er mange ting at tale om og det er rart, at der er nogen, der indimellem synes, at her er ligeså mærkeligt, som vi gør.

Det meste af tiden forbløffes jeg dog stadig over brasilianernes hjælpsomhed og hvor imødekommende de er. Fx  bankede det fredag aften på vores dør. Det var genboerne som bare lige ville aflevere en middagsret! Det var en traditionel brasiliansk ret, der mindede lidt om en slags pie med kød - det smagte virkelig godt, men desværre havde vi spist, så sulten, var ikke så stor :)

Men efter en weekend kommer der en mandag, så vi har været afsted i skole igen. Christian begyndte at græde allerede inden vi kom hen i skolen og han skreg, da jeg gik fra ham. Simon græd også en lille smule, da jeg sagde farvel til ham, men han mandede sig vist hurtigt op igen. Efterfølgende var Simon oppe omkring mig på kontoret et par gange (men ikke grædende) og jeg var en smut henne i Christians klasse, da jeg kunne høre, at han havde grædt højt og længe. Men ingen af dem græd, da jeg kom for at hente dem og de syntes begge, at det havde været en okay dag, eller "lidt dårlig og lidt god", som de siger. I aften kommer Miriam fra skolen for at give drengene noget privatundervisning i portugisisk - det glæder de sig til!

Kernesund familie

eller... øhh... ikke rigtig. Faktisk overhovedet ikke, men herude føler jeg mig nærmest som selveste Ninka på soyamælk og chiafrø!

Drengene spiser ikke frokost på skolen, fordi de får fri mellem 12 og 13 og derfor forventes at spise frokost hjemme. Til gengæld spiser de formiddagsmad ved 10tiden. Maden skal de enten selv medbringe eller også kan den tilkøbes som en ekstra ydelse via skolen. Og fordi jeg nu har fulgtes med drengene de sidste par dage, så har jeg fået et ret godt indblik i, hvad de andre børn får med. Og nu bør jeg måske komme med en lille advarsel: Kernesunde læsere og andre hard core sundhedsapostle bør nu slå korsets tegn for sig og undlade at læse mere af dette indlæg for det følgende er virkelig ikke for sarte sjæle:

Jeg nævner i flæng:

- Den treårige pige, som har en juice, en pose ostepops og to kinder maxi (kendt herhjemme som hyggelader) med til formiddagssnacken.


- Eller den ditto dreng, der har en skål frugtgelé og den brasilianske ækvivalent til bamsebollen med.


- Eller hvad med en færdigindkøbt muffin og en juicebrik


- Eller sukkercereals (a la ChokoPops) i en skål - uden mælk til en 6 årig pige


- Eller en rulle(!) Oreos og en CocaCola

Nu tror I måske, at jeg overdriver for at fremme forståelsen. Det er desværre ikke tilfældet. I de tre dage vi har været der, har jeg ikke set et eneste stykke frisk frugt, hvilket er ret rystende det lokale udvalg taget i betragtning. Og i skolens kiosk kan børnene vælge mellem enorme mængder sødt hvidt brød, sodavand, is(!) og diverse andre lækkerier. Og selvom dette måske er et drømmescenarie for mange børn, så virker det altså  
meget besynderligt for mig, at forældrene, som jo tilhøre den absolut velstillede og veluddannede (må man formode!?!) del af det brasilianske samfund, kan synes, at det er okay.

Jeg synes i hvert fald ikke, at det er okay, og har også meddelt Simon og Christian, at de ikke skal gøre sig nogen forhåbninger i retningen af hyggelader og sodavand foreløbig. Jeg kan i forvejen godt se, at deres snack, som består af en mager drikkeyoghurt med tilsatte kostfibre (i Brasilien må man nemlig gerne berige fødevarer), en light müslibar og noget frugt ikke helt opfylder den danske sundhedsstyrelses anbefalinger for børnekost, men ligenu er det er spørgsmål om, at vælge det mindst ringe :)

I dag var Miriam med i klassen, da Simon og Christian fik deres snack og hun kommenterede, at det var en rigtig sund snack de fik, hvilket gav mig anledning til at lufte min forundring (på den der jeg-er-overhovedet-ikke-fordømmende-men-jeg-undrer-mig-bare-... måde) over de andre børns snacks. Og hun sagde med det samme, at det var et stort problem på skolen, at børnene fik så meget junk food med hjemme fra. Hun fortalte også, at de havde prøvet kun at servere sunde (og bemærk her at brasiliansk "sund" ikke helt er det samme, som dansk "sund") snacks i kiosken, men det havde fået forældrene til at protestere! Akkurat som når Jamie Oliver, forsøger at lave sund mad til engelske skolebørn. Det er mig altså ret ubegribeligt...!

Skolestart!

Denne uge står i skolestartens tegn. I mandags var drengene og jeg på et kort besøg på skolen om eftermiddagen. Og drengene syntes vældig godt om de fine omgivelser og glædede sig til at starte. I går morges ringede vækkeuret kl. 5.30(!), for at vi kunne være klar til skoledagens start kl. 7.30. Det gik nemt med at få drengene ud af fjerene og i skoleuniformen og vi kom afsted nogenlunde til tiden. Da vi ankom til skolen blev vi mødt af Miriam, som vi har haft kontakten med forinden og som er en af de få på skolen, der taler engelsk.

Klar, parat, skolestart!

Ligeså snart vi ankom, var det imidlertid som om, at situationens  alvor gik op for begge drenge og de hylede på skift. Heldigvis var Rasmus med, så han kunne blive sammen med Christian, mens jeg gik ned til 1. klasse med Simon. Det var rigtig svært for Simon og han var meget ked af det og brød sig ikke om, at børnene kiggede på ham. Han mente, at det var fordi, at de synes han ser mærkelig ud. Jeg opfattede det nu mest som nysgerrighed. Simons klasselærer, Rose, er utrolig sød og meget rolig, og jeg tror faktisk hun er et rigtig godt match til Simon. Hun synes fx at det var helt fint, at han det første lange stykke tid valgte at sidde og kigge ind mod væggen i klasseværelset.

Christian tog det lidt mere cool og da Rasmus gik vekslede vi mellem at være sammen med Christians klasse og Simons klasse. Christians klasse (på 8 elever, tror jeg nok) har to lærere, som er hos dem hele tiden. Gi og Francine er begge søde og især Gi har et godt tag på Christian. Fordi vi vekslede mellem de to klasser fik begge drenge også to gymnastiktimer igår. Gymnastiklæreren Rafael var meget entusiastisk og både Christian og Simon deltog også i begge timer med stort gåpåmod. Jeg tror, at de var lettede over, at de ikke behøvede at forstå, hvad der blev sagt, fordi de bare skulle gøre det samme som alle de andre.

Gymnastiktime med 1. klasse

Men efter to gymnastiktimer i +25 grader var begge drenge også solgt til stanglakrids, så vi sluttede skoledagen af kl. 11, hvilket var godt og vel 1 time før tid. Bagefter sagde de begge, at de synes det havde været okay, men at de ikke havde lyst til at være der alene.

I dag har vi været afsted igen og det gik rigtig godt - efter omstændighederne. Stille og roligt lykkedes det mig at få listet Simon over til et bord ved hesteskoen, som børnene sidder ved. Og jeg kunne indimellem også gå fra ham. Som den skarpe læser vil have regnet ud betyder ovenstående, at Christian har været en del alene i dag og jeg tror, at det er gået fint? Indimellem er enten Gi eller Francine dog kommet med ham, for de har lært hvad "Moar!" betyder. 

Så i morgen skal vi i skole igen - og jeg er sikker op, at drengene nok skal finde sig til rette på skolen. Før eller siden...

Feliz Dias das Mães!

Mors dag er en virkelig stor ting her i Brasilien! Siden vi kom er der blevet varmet op til det i butikkerne med særlige tilbud til mødre og parkeringsanlægget ved Esplanada har siden i mandags ønsket glædelig mors dag. I går fik vi en avis smidt i indkørslen og det lykkedes mig at stave mig i gennem en af artiklerne, som handlede om den akutte mangel på pasningstilbud til børn fra 4 måneder (Jep - så lang (kort!) er barselsorloven her) til skolealderen. Kvinderne myldrer for tiden ud på det brasilianske arbejdsmarked og derfor må nogle andre jo passe børnene. De meget fornemme forhold som vores børn får på deres skole er desværre ikke alle brasilianske (eller danske) børn forundt. Selv for en familie i den bedre del af middelklassen i Brasilien er den månedlige tuition et kostbart bekendtskab.

Og så kommer man jo til at tænke over hvor forskellige vilkårene er for mødre og børn rundt omkring i verden. For nylig kårede Red Barnet Danmark til verdens 5. bedste land at være mor i. Brasilien er på den liste nr. 55! Forskellene skyldes blandt andet den førnævnte barselsorlov, men også på de mere skæbnesvangre parametre er det langt bedre at være mor i Danmark end  i Brasilien. Fx dør ca. 20 spædbørn ud af hver 1000 levendefødte. ligesom at yderligere 20 børn ud af 1000 dør før deres 5 års fødselsdag i Brasilien. I Danmark er tallene under 5 ud af 1000 på begge parametre.

Det er dog ingenting i sammenligning med de værste lande at være mor i: Afghanistan og landene syd for Sahara, hvor 1 ud af 30 dør af svangerskabs- eller fødselsrelaterede sygdomme og hvor hver 6. barn(!) dør før sin 5 års fødselsdag. Det er faktisk slet ikke til at holde ud at tænke på! Den gode nyhed er så til gengæld, at både mødre- og børnedødeligheden globalt set er faldende. Blandt andet fordi andelen af kvinder i udviklingslande, der føder med uddannet personale tilstede er steget fra 53 % til 63 %. Ligesom, simple metoder som fx kængurumetoden (hvor præmature babyer bæres hud mod hud), kan nedbringe spædbørnsdødeligheden yderligere. Det er da trods alt godt nyt og værd at glæde sig over, selvom det stadig er ret forfærdeligt at tænke på, at det at vente et barn, i nogle lande, er forbundet med en enorm risiko for både mor og barn.

Derfor vil jeg idag glæde mig over at have haft adgang til kvalificeret hjælp ved begge mine fødsler og muligheden for at sikre mine børn en tryg opvækst. Glædelig mors dag!

Intet er så skidt...

at lidt sæbe ikke kan hjælpe gevaldigt på humøret! I forgårs kom vores udlejers søster for at gøre rent og samtidig fik hun i en hulens fart sat en større mængde håndværkere i sving. Efter hun tog afsted kunne jeg konstatere, at den brasilianske opfattelse er "rent" ikke helt er den samme som den danske (og dem, der kender mig ved, at jeg ikke er den hysteriske type, når det kommer til husholdning). Men det var fantastisk, at der så hurtigt skete noget med de forskellige fejl og mangler.

Nu sidder jeg så med en kop varm kaffe og nyder morgenstunden i vores nye hus efter den første nat her. Rasmus er taget på arbejde og drengene sover stadig. Vi har kun lejet en enkelt kingsize seng, fordi drengene alligevel sover hos os. Vores dyner er på vej i containeren (som bliver afskibet i dag - HURRA!), så indtil videre sover vi brazilian style, det vil sige tæppe og lagen. Og så deler de tilsyneladende! Det mest almindelige er i hvert fald, at sengetøj og -linned er i dobbelt størrelse. Men det går altså ikke, når vores drenge (som har en indbygget radiator) sover i midten og sparker tæppet af sig, så i nat måtte jeg op og finde et stræklagen, som vi havde fået købt i en forkert størrelse og et tæppe mere, så Rasmus og jeg kunne få hver vores. Og siden da har jeg sovet fint. Lige indtil hanen galede ved 6-tiden. Helt bogstaveligt, for der går høns (og haner!) rundt i condominio´et.

I går var drengene ude i huset hele dagen mens Rasmus var på arbejde i Sao Paulo. Han tog afsted kl. 8 og kom hjem kl. 19 og det er en normal arbejdsdag (på den måde adskiller Brasilien sig ikke så meget fra Brande ;)).  Jeg brugte formiddagen på, at gøre mere rent, men jeg er samtidig også ved at affinde mig med, at det nok aldrig bliver i helt den stand, som jeg ville forvente af et lejemål i Danmark. Men vi er jo heller ikke i Danmark...

I løbet af dagen igår fik vi også leveret vores vaskemaskine (som kun kan vaske koldt - meget miljøvenligt!) og vores køleskab. Poolmanden var forbi og forsikrede mig (på portugisisk!) om, at det er okay at bade i vandet og så var søsterens søn og en håndværker her for at se på fugtproblemet i køkkenet. På mandag fjerner de underskabene og så sætter de nye i på onsdag. Også var drengene og jeg på vores daglige tur op på legepladsen, vi spiste is i Esplanada Shopping og handlede ind til vores første hjemmelavede aftensmad (bestående af fuldkornspasta, færdig tomatsovs, oksebøffer og gulerodsstave), som vi indtog kl. 20.30!

Og så lige lidt billedespam:

Christian med friskpresset jordbær- og appelsinjuice. Uden sukker,
 hvilket er højst besynderligt ifølge brasilianerne

Simon er dybt koncentreret :)

Frokost på PizzaHut

Smiley pommes fritter!

Man læser også Stieg Larsson i Sorocaba

Et fredeligt øjeblik, mens drengene sover middagslur

Simon i pool´en...

...men kun et øjeblik, for den er kold! 

Og Christian skal ikke nyde noget og holder sig på behørig afstand :)

Drengene på vej op til legepladsen

Der går nogle virkelig store fisk i søerne i condominio´et! (Jeg ved ikke om man kan se det
 - det var  det mindst ringe billede ;))

3 meters dybde er jo også noget...

Piggetræet giver anledning til megen forundring, hver gang vi går forbi.

Mere dyreliv

Simon og Christian leger på legepladsen

Vores vej! Huset ligger inde bag den gule mur.

Simon og Christian spiser Frozen Yoghurt i Esplanada

Vores køkken er i funktion!