I dag har der været en dame, at se på vores hus. Hun overvejer at leje det, når vi flytter ud. Når vi flytter ud... Jeg kan mærke, at jeg begynder at få ondt i maven over, at vores afrejse rykker tættere på. Og det er faktisk ikke på den, der rutjsebaneagtige måde. Det er faktisk mere på den, der hold-op-hvor-er-det-en-stor-beslutning-og-går-det-mon-nogensinde-godt måde. Jeg får ondt i maven, når jeg tænker på, at jeg ikke har meget mere end en snes arbejdsdage tilbage, fordi alting derefter virker så usikkert.
Mine søstre rejser begge til udlandet i slutningen af denne uge. Sally til Svalbard og Nanna til North Carolina. Sally kommer herned på tirsdag og siger farvel, men Nanna har jeg ikke set siden jul og lige nu ved jeg faktisk ikke, hvornår jeg ser hende igen. Det er vemodigt at tænke på, alle dem, vi flytter så langt væk fra. Men samtidig har jeg slet ikke lyst til at lade være med at tage afsted. Jeg er rastløs og har brug for, at der sker noget, men realiteterne er barske. I går i bilen blev jeg fuldstændig overvældet, da jeg hørte Tina Dickows smukke Sacre Coeur. Jeg vil tro, at rigtig mange kan nikke genkendende til dilemmaet mellem at blive hvor man er glad og tilfreds og det dragende ukendte.
Nå, men det skulle faktisk slet ikke have været så melankolsk et indlæg. Jeg ville såmænd bare have fortalt om en anden af mine passioner: Kage! I morgen holder Rasmus det sidste møde i en styregruppe, som har fyldt rigtig meget i hans job i Brande og i den anledning ville han gerne have kage med. Så i dag har jeg bagt! De skal have en chokoladekage fyldt med tobleronecreme og smurt op med en hvid chokoladeganache. Den er pyntet med hvid fondant og øverst er der en kopi af en af Rasmus´ slides til mødet med en status på projektet. For at lave den har jeg i dag forsøgt mig med runout-teknikken. Det var svært! Det lykkedes at få lavet noget, der var nogenlunde i overensstemmelse med udkastet, men der er meget at lære.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar