Rasmus har fået nyt job og jeg er glad og helt vildt stolt af ham! Efter rigtig mange måneder med samtaler, ventetid og en hel masse muligheder er der endelig kommet afklaring omkring vores udstationering. Undervejs har vi haft vores tvivl og det har indimellem været meget frustrerende, at vores familieliv, har ligget i hænderne på en hel masse forskellige chefer. Men nu er den der! - Tror vi, for efter så mange måneder er det svært at tro på, at det rent faktisk lykkes.
Lige nu hedder det, at vi skal afsted til marts og det er der jo ikke særlig lang tid til. Selvom vi længe har vidst, at det var undervejs, så er det alligevel en meget mærkelig fornemmelse. Lidt ligesom, når man står med en lille papirstrimmel med to streger på: Selvom barnet er ønsket, kan man altså godt blive lidt bange, når det bliver virkeligt. Ligesådan har jeg det nu: Jeg er spændt over alt det, der skal ske og jeg er fyldt med spørgsmål: Om processen, alt det praktiske, der skal klares herhjemme inden vi tager afsted, drengenes reaktion og en hel masse andet. Rasmus sagde i går aftes, at kunsten fra nu af, bliver, at håndtere, at der er rigtig mange spørgsmål, som vi ikke lige kan få svar på, når vi gerne vil have det. Og det er jo meget klogt sagt, men også en hel del lettere sagt end gjort :)
Og nej, jeg har ikke tænkt mig at løfte sløret for, hvor vi skal hen endnu. I hvert fald ikke i cyberspace... Det må lige vente lidt endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar